Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Cras sollicitudin, tellus vitae condimentum egestas, libero dolor auctor tellus, eu consectetur neque.

Press enter to begin your search

EneRum. Et halvt år efter Release.

Sara Grabow / Det jeg har på hjerte  / EneRum. Et halvt år efter Release.

EneRum. Et halvt år efter Release.

EneRum blev for mig ikke blot en udgivelse med nogle sange, men en helt ny måde at tænke og virke på. Det er helt tydeligt for mig, at jeg kan klare mig uden en kommerciel og pengefokuseret branche, og jeg kan dermed fastholde at spille præcis de koncerter jeg vil, og på den måde jeg ønsker det. Det er den fedeste fornemmelse, og jeg er så glad for, at der er folk derude, der ønsker at høre mit budskab om hvad musik og legen med lyd, klang og stilhed har gjort af mirakler for mig.

Jeg føler en KÆMPE taknemmelighed over at have spillet så mange og så forskellige steder. Jeg har fået en masse erfaring og ønsker bare at få endnu mere og gå endnu mere i dybden med at undersøge koncertrummet. Jeg synes feltet omkring den aleneoplevelse man har, der smelter sammen med en fællesoplevelse er sindssygt spændende! Tak for et væld af smukke møder. Tak til alle de, der var med til at gøre det muligt!

Et udpluk -Fra Frimurerlogen til afmagnetiserings-stationens loft!

Mit dogme om at spille helt akustisk gav mig en kende røde ører, da jeg skulle spille for 150 frimurere i Randers. Før mig var der et foredrag. Det var fuldt mic’et op, men der var problemer med lyden. Feed og støj prægede ordene og flere af de ganske grå, høreapparatsbetjente toppe protesterede mod det de troede var mangel på lyd. “Højere!!”.

En anspændthed spredte sig i rummet. Det blev min tur. Jeg holdt vejret for rummet, idet jeg besluttede at være stille en stund. Alle skærpede opmærksomheden. Jeg forklarede, at jeg ønskede at lade rummet tale sit eget ærlige sprog. Ingen filtre i form af forstærkning. Bare lyden, som den er.

Jeg spillede og fortalte. Man kunne høre selv en knappenål falde til jorden. Roen bredte sig. De lyttede. De accepterede. De tog det ind. Bagefter sagde nogle: “Utroligt som din stemme voksede igennem rummet. Så fin og alligevel så kraftfuld”. Jeg kunne ikke få armene ned. Det her var beviset. Det er muligt at få selv de døve til at høre!

Kirkerne har en særlig plads i mit hjerte og jeg fik i den grad udforsket et særligt rum, da jeg spillede i Maria Hjerte Kirke på Sostrup Slot. Halvdelen af kirken har fladt loft, den anden halvdel har stor højde op til hvælvinger. Klangen rigtig lang. Der er der en kæmpe lyttemæssig forskel på at sidde på kirkebænkene under halvtaget og dem i det åbne rum. Jeg bevægede mig rundt til forskellige stationer i kirken, men efter nogle sange fik jeg også publikum til at flytte sig fra de bageste sæder frem til det store klangrum. Forskellen var stor fortalte folk bagefter. Under halvtaget blev det intimt og guitaren fremstod klarere. I det åbne rum fungerede stemmen bedst med lange strofer, som til gengæld blev himmelåbnende smukke (blev der sagt:-)).

En gammel drøm om at spille under jazz-festivalen blev opfyldt, da jeg spillede til Teaterøens stemme-festival. Det foregik på en afmagnetiseringsstation, som ligger alleryderst på Refshaleøen. Noget med skibe, der i gamle dage skulle afmagnetiseres(!?) En smuk gammel træbygning, med flere sale og rum. Jeg havde fået tildelt loftet til min koncert. Jeg synes loftet appellerede til det hemmelighedsfulde og derfor blev det en slags okkult koncert, hvor folk undervejs kunne vælge sig et Tarot-kort. Klap imellem numrene var bandlyst. De tørre, sauna-agtige træ-vægge gav en intens og varm stemning. Vinden hylede i vinduerne, det var så varmt at de blev nødt til at være åbne. Alle tog et Tarot-kort undervejs, gik musestille, en efter en, i de klapløse pauser mellem sangene, og der blev en skøn leben efter koncerten, hvor folk forsøgte at tyde kortene!

foto: Kasia Køhler Larsen

Sara Grabow

1 Comment

  • Karin Juhl

    4. september 2017 18:45

    Dejligt at høre ! Og det var en skøn koncert du gav til STEMT vokalfestival på afmagnetiseringsstationen. Karin