EneRum -Genbesøgt

Ud af en stormende forelskelse, faldende tårne, skilsmisse, ulykkelige mennesker omkring mig, hjertesorg og ensomhed voksede den musik, som jeg altid havde længtes efter. På albummet EneRum så jeg mig selv i øjnene, lyttede indad og droppede enhver form for anerkendelse udefra. Med det “lydte” hjerte, kunne jeg langsom starte på de nærende fællesskaber. Jeg havde fundet min egen lyd.
Her gen-besøger jeg Abbedsalen på Esrum Kloster, hvor jeg mangen en efterårsaften sad alene efter personalet var gået hjem, og lyttede til min stemme i det smukt klingende rum (-og et par spøgelser i ny og næ….🙊) Det var i 2016 og albummet er stadig lige aktuelt for mig.
Projektet affødte sin helt egen hjemmeside www.enerum.dk som løbende giver inspiration til at nære den indre (og ydre) lyd.

Filmet af

Morten Bo Larsen

Highlights 2019 -et endeligt farvel til fars lille pige!

I maj 2019 lavede Jade Mar en lille dokumentarfilm om mig. Temaet var “Hvordan kan barndommens smerterum bruges til kreativ livsglæde i voksenlivet”. Filmen blev et nyt take på “Sebastian datter -temaet”, og det var en skøn bevidstgørelsesproces, som jeg er meget glad for efterfølgende. Tusind tak for filmen Jade!

På tærskelen til 2020 takker jeg for alt jeg har fundet ud af, de mennesker der har hjulpet mig til større forståelse og endelig alt det utrolige der er sket, som jeg ikke troede var muligt.

Det er et meget åbent landskab, der møder mig, når jeg kigger fremad, og jeg er spændt på hvordan året former sig. En ting er dog sikkert. Det skal være sjovt, legende, musikalsk og ægte! Rigtig Godt Nytår derude!

 

2018 -fremtidsplaner!

Kære allesammen,

Rigtig godt nytår! 

2018 bliver umiddelbart et begivenhedsrigt år med mange nye tiltag. Men som det altid er med mig og mit virke, kan de såmænd alle nå at falde til jorden igen, før jeg har set mig om. I skal dog ikke snydes for nogle af planerne og intentionerne. De er mange!

EneRum -Koncerterne fortsætter, og jeg glæder mig til at besøge bl.a. Buddinge, Jyderup og Bellahøj kirker i foråret. Til april arrangerer den spirituelle forening Arci Iris koncert i Vitskøl Kloster i nordjylland. Jeg glæder mig over de mange tilbagemeldinger jeg får fra folk, der bruger musikken til meditation og afspænding. www.EneRum.dk

Lydvandring – Lydvandring er et helt nyt koncept, som jeg ser meget frem til at komme i gang med. Jeg har altid haft interessen for rum, og her vil jeg gå på opdagelse sammen med en publikumsgruppe, hvor vi vil udforske slotte, kirker, rådhuse m.m. Altså særlige bygninger, der undersøges med udgangspunkt i lyd. Vi synger sammen, og der vil være solo-sang fra mig. Klangen er i fokus, men jeg fortæller også anekdoter om rummenes historier, og vi vil tale sammen om det vi oplever. Lydvandring kan også foregå ude i naturen. Jeg vender tilbage med mere info…

Sara Grabow og Canberk Ulas – Tyrkiske Canberk Ulas og jeg fandt hinanden på de sociale medier. Han spiller på det gamle armenske fløjteinstrument duduk, og jeg blev med det samme meget tiltrukket af lyden. Vi blev hurtigt enige om at lave et samarbejde, og vi havde koncerter i kalenderen, endnu før vi overhovedet havde mødt hinanden! Canberks musikalitet og dudukens særlige lyd er helt i tråd med mit musikalske hjerte,- hvad vi da også senere har fået bekræftet! Planerne er store, men vi starter med en koncert i Istanbul og forhåbentlig albumindspilning senere på året! www.canberkulas.com

Fortællinger om Lyd & Rum –er en samling tekster af magiskrealistisk karakter, der rummer fortællinger på tværs af tid og rum. Jeg er så småt gået i gang med at skrive -det hele ligger inde i hovedet, -nu skal det bare ud!

Sorte Sara & Musikbjerget – Er en børnefortælling jeg har skrevet, der handler om den tungsindige barnefigur Sara, som finder sin egen vej ud af mørket ved hjælp af sin nysgerrighed og sin bedste ven Regnvejrsdyret. I denne fortælling finder de musikbjerget, der med magiske huler og sale klinger af alskens musik, der taler til hele Saras sansende krop. Jeg mangler at finde et endeligt udtryk, om det skal være en bog, lydbog, lydvandring for børn eller teater. Men det vil vise sig!

Sangskatten –Min pigetrio, der efterhånden har eksisteret i 5 år vil i år indsynge nyt materiale og forsøgsvis selv komponere nyt. Sikkert er det dog,  at de gamle viser og sange er med os og vi fortsat vil spille op til at bevæge hjerter i land og by.https://sangskatten.wordpress.com

The Haiku Project –Nebula, Henrik Hytteballe og mit album fra 2017 har fået mange roser fra udenlandske anmeldere. I 2018 vil vi forsøge at lave en el flere events hvor Nebula bliver afspillet. Måske det blir som en lydvandring et helt særligt sted!!! http://haikumusic.dk

Derudover pønser jeg og min kære gamle fader på noget, som er meget hemmeligt! Men I kan glæde jer.

Vi ses!!

Herunder en indspilning fra Canberk Ulas og mit første musikalske møde i Østerlars Kirke på Bornholm

EneRum. Et halvt år efter Release.

EneRum blev for mig ikke blot en udgivelse med nogle sange, men en helt ny måde at tænke og virke på. Det er helt tydeligt for mig, at jeg kan klare mig uden en kommerciel og pengefokuseret branche, og jeg kan dermed fastholde at spille præcis de koncerter jeg vil, og på den måde jeg ønsker det. Det er den fedeste fornemmelse, og jeg er så glad for, at der er folk derude, der ønsker at høre mit budskab om hvad musik og legen med lyd, klang og stilhed har gjort af mirakler for mig.

Jeg føler en KÆMPE taknemmelighed over at have spillet så mange og så forskellige steder. Jeg har fået en masse erfaring og ønsker bare at få endnu mere og gå endnu mere i dybden med at undersøge koncertrummet. Jeg synes feltet omkring den aleneoplevelse man har, der smelter sammen med en fællesoplevelse er sindssygt spændende! Tak for et væld af smukke møder. Tak til alle de, der var med til at gøre det muligt!

Et udpluk -Fra Frimurerlogen til afmagnetiserings-stationens loft!

Mit dogme om at spille helt akustisk gav mig en kende røde ører, da jeg skulle spille for 150 frimurere i Randers. Før mig var der et foredrag. Det var fuldt mic’et op, men der var problemer med lyden. Feed og støj prægede ordene og flere af de ganske grå, høreapparatsbetjente toppe protesterede mod det de troede var mangel på lyd. “Højere!!”.

En anspændthed spredte sig i rummet. Det blev min tur. Jeg holdt vejret for rummet, idet jeg besluttede at være stille en stund. Alle skærpede opmærksomheden. Jeg forklarede, at jeg ønskede at lade rummet tale sit eget ærlige sprog. Ingen filtre i form af forstærkning. Bare lyden, som den er.

Jeg spillede og fortalte. Man kunne høre selv en knappenål falde til jorden. Roen bredte sig. De lyttede. De accepterede. De tog det ind. Bagefter sagde nogle: “Utroligt som din stemme voksede igennem rummet. Så fin og alligevel så kraftfuld”. Jeg kunne ikke få armene ned. Det her var beviset. Det er muligt at få selv de døve til at høre!

Kirkerne har en særlig plads i mit hjerte og jeg fik i den grad udforsket et særligt rum, da jeg spillede i Maria Hjerte Kirke på Sostrup Slot. Halvdelen af kirken har fladt loft, den anden halvdel har stor højde op til hvælvinger. Klangen rigtig lang. Der er der en kæmpe lyttemæssig forskel på at sidde på kirkebænkene under halvtaget og dem i det åbne rum. Jeg bevægede mig rundt til forskellige stationer i kirken, men efter nogle sange fik jeg også publikum til at flytte sig fra de bageste sæder frem til det store klangrum. Forskellen var stor fortalte folk bagefter. Under halvtaget blev det intimt og guitaren fremstod klarere. I det åbne rum fungerede stemmen bedst med lange strofer, som til gengæld blev himmelåbnende smukke (blev der sagt:-)).

En gammel drøm om at spille under jazz-festivalen blev opfyldt, da jeg spillede til Teaterøens stemme-festival. Det foregik på en afmagnetiseringsstation, som ligger alleryderst på Refshaleøen. Noget med skibe, der i gamle dage skulle afmagnetiseres(!?) En smuk gammel træbygning, med flere sale og rum. Jeg havde fået tildelt loftet til min koncert. Jeg synes loftet appellerede til det hemmelighedsfulde og derfor blev det en slags okkult koncert, hvor folk undervejs kunne vælge sig et Tarot-kort. Klap imellem numrene var bandlyst. De tørre, sauna-agtige træ-vægge gav en intens og varm stemning. Vinden hylede i vinduerne, det var så varmt at de blev nødt til at være åbne. Alle tog et Tarot-kort undervejs, gik musestille, en efter en, i de klapløse pauser mellem sangene, og der blev en skøn leben efter koncerten, hvor folk forsøgte at tyde kortene!

foto: Kasia Køhler Larsen