Highlights 2019 -et endeligt farvel til fars lille pige!

I maj 2019 lavede Jade Mar en lille dokumentarfilm om mig. Temaet var “Hvordan kan barndommens smerterum bruges til kreativ livsglæde i voksenlivet”. Filmen blev et nyt take på “Sebastian datter -temaet”, og det var en skøn bevidstgørelsesproces, som jeg er meget glad for efterfølgende. Tusind tak for filmen Jade!

På tærskelen til 2020 takker jeg for alt jeg har fundet ud af, de mennesker der har hjulpet mig til større forståelse og endelig alt det utrolige der er sket, som jeg ikke troede var muligt.

Det er et meget åbent landskab, der møder mig, når jeg kigger fremad, og jeg er spændt på hvordan året former sig. En ting er dog sikkert. Det skal være sjovt, legende, musikalsk og ægte! Rigtig Godt Nytår derude!

 

Rilkes Rummelige Toner

Jeg arbejder for øjeblikket med en kommende udgivelse. Denne gang drejer det sig om kompositioner til digte af den tyske poet Rainer Maria Rilke (1875 -1925).

Jeg stiftede bekendtskab med Rilke da jeg i sin tid spillede skitser til EneRum for Neal Ashley Conrad Thing (proustekspert/croque monsieur-medvært). “Det minder mig om noget”, udbrød han og straks efter var han forsvundet ned i sit bibliotek. Han vendte tilbage med en digtsamling af Rilke. Jeg læste. Forelskede mig fuldstændigt. Noget genkendeligt. Noget dybt poetisk-romantisk og samtidig væsens-essentielt jeg altid har søgt og følt mig beslægtet med.

I første omgang var det hans “Breve til en ung digter”, som i den grad formfuldente mine tanker omkring EneRum. Hans ukuelige tanke om kunsten som hvilende på et alenerum. Plads omkring tanken, -rum omkring følelsen. Uden andres indblanding fødes det autentiske jegs udtryk.

Nu kom digtene svævende -oversat af Thorkild Bjørnvig efter 20 års hårdt arbejde med transformationen tysk-dansk. Svært fattelige og dog helt præcise i stemning og musikalitet.

Jeg bevæger mig fra EneRummet til igen at spille med andre musikere. Det har været en sand fornøjelse! Martine Madsen, som jeg også spiller med i Den Gamle Sangskat spiller el-guitar, Per Worm akustiske guitarer og Mads Andersen spiller trommer.

Det er min ambition at introducere en ny koncertform. Så må vi se om det får ben at gå på. Jeg kalder det cirkelkOncerten og handler i al sin enkelhed om at skabe rum om musikken. Musikken i centrum. Musikerne i inderste cirkel og publikum i en eller flere cirkler udenom. Det meditative og stille udtryk fra EneRum fastholdes. Dermed søger jeg passende koncertrum. F.eks ville østerlars rundkirke på Bornholm være perfekt!

Jeg vender tilbage med mere info om release osv . senere.

Nyd foråret. Sommeren. (efteråret, vinteren, foråret, sommeren, efteråret, vinteren…den evige cirkel:))

Kærligst

Sara

Kim Larsen??? Balance i tingene…

Hvorfor skal du nu fortolke Kim Larsen, kunne nogle måske dristes til at sige. Har du ikke nok i din far? Og dit eget? Hvad er det egentlig for en rodebutik?

Her er mit mellemlange svar:

Da jeg var barn, voksede jeg op med den opfattelse, at Kim Larsen var min fars fjende. Som en konkurrerende troubadur på det danske musikmarked, var det en nem og hurtig konklusion. Ergo vendte jeg Kim Larsen sangene ryggen “pfffff!!! Ikke fint nok!” “ud!” (-som prinsessen i Svinedrengen proklamerer).

Senere erfarede jeg til min store forargelse, at mange havde det med Sebastian sange, som jeg med Larsen-sange: “Ud -ikke fint nok!”.

Jeg begyndte at gruble over hvornår noget egentlig er fint nok. Jeg grubler stadig!:)

Jens Fogh udfordrede mig og spurgte, om jeg kunne tænke mig at lave en Kim Larsen musikgudstjeneste, og jeg sagde straks ja. Tiden er rigtig til det nu.

Til mine onsdagsaftener på ungdomspsyk på Bispebjerg hospital, har jeg lært meget. Bl.a. Hvad Kim Larsen sangene betyder for dansk musikkultur. Det burde selvfølgelig ikke være nogen overraskelse, men her har jeg set sangene vække noget ur-agtigt i menneskets hjerte. Set unge med svære traumer begynde at synge frit og hengivent. 

Balance i tingene er at få Larsens enkle gårdsange ind i det hellige, sfæriske rum. For vi har også brug for dem der!

Her er der et sprog hvor alle kan være med. Rundt om bålet, over opvasken og sågar også nu i det eftertænksomme kirke-rum -symbolet på vores eget indre rum!

Det der er hele pointen er at få en balance i sang og publikumsoplevelse. En oplevelse hvor sangen ikke står i vejen for sig selv. Som salmerne efterhånden er begyndt at spænde ben for sig selv -tiden er løbet fra dem. Desværre kan man sige. Vi har ikke tid til den fordybelse de kræver. Det vigtige er kontakten til følelsen. Det der gør, at vi er mennesker, der lever her på jorden. At vi får lov til at være der uden alle vores fjollede, mentale, krampagtige forsøg på at være finere end følelsen. Mentale, kontrollerede og ufrie.

Kim Larsen! Tak for dine melodier og ord. Jeg vil forsøge at sende dem mod hvælvingerne med en lysere stemme og måske finder dine hjertelige og  jordbundne ord og melodier et øjebliks hvile et udefinerbart sted mellem himmel og jord.

Østen for solen og vesten for månen…

I foråret mødtes Canberk Ulas og jeg i Tyrkiet og spillede 2 koncerter. Nu kommer Canberk til Danmark og vi spiller 3 koncerter. Hvad skal det ikke ende med….:)

Restaurant Havgaarden, Vejby 29/6

Stuekoncert Manøgade, Østerbro 1/7

Omø Kirke, 5/7

Faktisk har vi også fået et fornemt job i efteråret:

Det turkise telt til efteråret 4/9

se kalender for mere info…

 

Jeg har aldrig før følt mig mødt i musikken som Canberk møder mig, og det er sådan en ære at spille med så talentfuld en musiker.

Jeg glæder mig til vores samarbejde, og vi arbejder på at kunne lave en udgivelse senere på året.

 

 

 

Se nu stiger solen…

Enkelheden i en solopgang. Jeg kan li’ det enkle. Hver gang jeg er blevet forledt til at gøre tingene lidt mere jazzy, cool, mere læbestift, mindre drama, mere drama, mørkere, mere up-tempo, mere indadvendt, mere udadvendt osv… er det bare gået galt. Eller det blev aldrig rigtigt -for mig. Det er ok at intensivere et udtryk, men aldrig på bekostning af kernen. Hvis kernen forsvinder i et udstyrsstykke skabes afstand -ikke kontakt.

For mig er musik kontakt. Kontakt til mig selv. Kontakt til andre mennesker. Derfor er det fløjtende ligegyldigt for mig, om jeg synger mine egne sange, min fars, salmer, tyrkisk eller rock n roll, sålænge jeg kan mærke mig selv i det og skabe kontakt.

Se nu stiger solen af havets skød

luft og bølge blusser i brand i glød

hvilken salig jubel, skønt alt er tyst

medens lyset lander på verdens kyst

Har vi ikke alle tabt mund og mæle over en solnedgang…

For tiden har jeg opgaver hvor jeg skal synge sammen med folk -gamle melodier vi kender, men måske aldrig er trådt helt ind i. “Se nu stiger solen” vil til Lydvandring i Helligåndskirken blive indstuderet med kun det ene første vers. Sammen vil vi smage på ordene, på melodien og på billederne. Så enkelt og dog så rigt. Fylder vi flere vers på kan det første billede risikere at miste sin kraft. Vi vil synge det sammen, så vi rigtig kan mærke saften i denne elskede salme. Styrken i enkelheden.

Ligeledes skal jeg til Skt Hans instudere og sammen med publikum smage på “Vi elsker vort land”/Midsommervisen -den gamle version fra 1885. Jeg vil dele publikum op i grupper, så vi kan svare hinanden og høre melodien og ordene på en ny måde. Melodien er svær og rækker højt for lave stemmer. At finde fred med hver sin stemme. Missionen er at alle vil opdage noget nyt og føle det enkle budskab.

“Vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans

den kan vindes hvor hjerterne aldrig blir tvivlende kolde”.

Lyd i Rundetårn!

Koncert & Lydvandring  8 april i Rundetårn!!!

Jeg har længe haft Gert Ørnbøl’s skønne billede “Forår i Rundetårn” hængende på væggen ved mit skrivebord. Gert gav mig nogle af sine billeder på postkort efter min første EneRum-koncert i Esrum Kloster. Jeg elsker det billede af foråret, der springer op igennem den magiske bygning. Der er noget med Rundetårn… Som barn fra landet navigerede vi altid efter Rundetårn i “det store København”. Det var så mystisk og sjovt at gå inde i tårnet. Det var ikke en udfordring at komme op, tårnet sugede mig op til toppen…Til udsigten over hvad der måtte være den største by i verden! Dengang tror jeg ikke, at jeg tænkte over lyden, men det kan være temmelig udfordrende at lytte til mange mennesker, der småsnakker og råber i Rundetårns sneglehusgang.

Til en enkelt stemme eller en samlet lyd er klangen i Rundetårns fantastisk! Og nu har jeg fået en helt utrolig mulighed…

På Stemmens Dag i Rundetårn d. 8 april, har jeg den ære at afslutte ballet med en Lydvandring!

Stemmens dag http://www.stemmensdag.info er et unikt samarbejde mellem fagfolk, foreninger og privatpersoner, der alle arbejder professionelt med stemmen.

Stemmens Dag slutter med en aftenkoncert i Bibliotekssalen. Først vil guitarist Mikkel Ploug spille “Sprogets Musik”, -han analyserer store politiske taler og laver dem til musik!. Dernæst vil jeg spille EneRums sange en 20 min. tid og tilsidst vil jeg dirigere en lydvandring med et tilhørende  lydeksperiment i Rundetårns sneglehus! Jeg håber, at de af jer med den mindste interesse i lyd og klang vil komme og deltage. Det kræver ingen forudsætninger. Blot nysgerrighed og ønsket om at lytte og gi’ det lyd man har!

Tusind tak til min ven og overtonelærer Skye Løfvander, som er medarrangør på dette fantastiske arrangement, og som har givet mig muligheden!

Det bliver vildt!!

Ja undskyld min begejstring, men det gør det virkelig!!!!

https://www.facebook.com/events/1512780982153518/