Nyhedsbrev sept! Sange til Marie & Shakespeare

Sange til Marie og Shakespeare

Kære venner,
Der har været gang i min lille butik. Jeg har spillet 30-40 koncerter henover sommeren. EneRum-koncerter, Den Gamle Sangskat, intimkoncerter, begravelser, fejringer og et par koncerter med den syriske guitarist Nour Amora. Det er en stor glæde at være i gang igen, og mærke musikken leve rundt omkring i hjerterummene. Herunder kan I se datoer for kommende koncerter og arrangementer. Men jeg vil også fortælle lidt om nye tiltag:


Sange til Marie
Sange til Marie er et nyt koncept, som er opstået i samarbejde med sanger og musiker Ulla Britt Simonsen. Det er en SANG-tale Salon, som skal foregå på det fantastiske gods Rønnebæksholm ved Næstved. Her boede i sin tid Grundtvigs anden kone Marie Toft, som var en selvstændig og retfærdighedssøgende kvinde, der i pagt med naturen omkring forvaltede sit gods med snilde. Grundtvig var vild med hende, og det var bl.a. i samtale med hende, han formulerede sit ønske om flere rettigheder til kvinder. Til Salonen vil vi udforske musikkens rum i forhold til fællesskab og forståelse for hinanden. 15 september kl. 17 åbner vi ballet med en koncert i forbindelse med nedvaskning/genopfriskning af Marie Tofts mindesten.
se mere her: 
https://roennebaeksholm.dk/events/sange-til-marie/


H.C. Andersen igen -og nu også Shakespeare.
Til november spiller vi igen H.C.Andersen på Riddersalen med børneforestillingen Vintersilhuetter. Det er en poetisk fortælling hvor flere af Andersens eventyr væves sammen. Det er skabt af dramatiker
Anna Panduro og iscenesat af Michala Bjarnou Lage. 
https://riddersalen.dk/vintersilhuetter/

”Uden natten ingen stjerner. Riddersalens ‘Vintersilhuetter’ er en både festlig
uhøjtidelig, dybsindigog dejlig anderledes julefamilieforestilling.”

Teateravisen

Til januar starter jeg prøver på en ny teaterkoncert “Sange ud af evigheden” skabt af Shakespeare, Tue West og Rolf Heim. Det drejer sig om sonetterne, og det bliver i den grad en musikalsk oplevelse. Jeg har allerede hørt nogle af Tue Wests skitser, og det tegner godt. Personligt glæder jeg mig til at få kendskab til Shakespeares ord! Det hele skal foregå på Hamletscenen ved Kronborg, så det kunne jo ikke blive mere fornemt! https://hamletscenen.dk/forestilling/hamletsolo-copy-2/

“Sange ud af evigheden er en poetisk teaterkoncert,
der tager udgangspunkt i en af verdens mest berømte digtsamlinger –
Shakespeares Sonetter. Selvom sonnetterne har mere end 400 år på bagen,
vækker den almenmenneskelige skrøbelighed stadig genklang,
og den komplekse kærlighed, der som intet andet kan bringe os uden for os selv
og ind i os selv, rammer stadig en tone i nutiden…”


Rundetårns vilde akustik -med Mia Guldhammer
Hvis I vil unde jer selv en helt særlig lyd-oplevelse dette efterår, vil jeg anbefale vores lydvandringer i Rundetårn. Sjældent vil du få muligheden for at opleve noget så magisk! Normalt er rundetårn fuld af menneskers mumlen, men ved denne lejlighed får vi lov at få hele rundetårn for os selv! Vi skal lave lydeksperimenter, danse og synge gamle folkeviser.
https://www.rundetaarn.dk/vare/lydvandring-overgange-1okt/ 


se hele nyhedsbrev og datoer for koncerter her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *