Den Gamle Sangskat

Den Gamle Sangskat er en trio, der spiller gode gamle klassikere i nye friske arrangementer. Vi kender hinanden fra vores tid på konservatoriet og har spillet sammen i denne konstellation i små ti år.

Den Gamle sangskat er en glad og boblende livshyldest, som jeg sætter utrolig stor pris på at dele med publikum, der ofte synger med og bevæges i takt med at minderne vælder frem.

Martine spiller guitar, Eva spiller kontrabas, og jeg spiller i blandt ukulele. Vi synger 3 stemmig på ægte Andrew Sisters maner, og andre gange tager jeg mig af den mere dramatiske leadvokal, som i Glemmer Du eller i oversættelsen af Chaplins Smile.


Presse:

Den musikalske trio bestående af Sara Grabow, Martine Madsen og Eva Skipper, genopfrisker kendte og elskede klassikere fra 30`erne til 60`erne.

Vug med i sædet eller tag en swing-om og få sat vores samtid i perspektiv af tidligere tiders populærmusik med intelligente, kreative og uforudsigelige sange, der hver især har noget på hjerte.

Trioen har spillet sammen i 8 år, og udforsket klassikere på tværs af tid og sted fra danske ”Glemmer Du” og  ”Dansevise” til amerikanske ”Mister Sandman” i egen dansk oversættelse.

Sara Grabow (vok, ukulele), Eva Skipper (bas, kor) og Martine Madsen (guitar, kor) har forfinet samspillet år for år med et særligt fokus på 3 stemmig samklang og smukke, nordiske arrangementer.

Liva Weel, Otto Brandenburg, Grethe & Jørgen Ingemann, Gitte Hænning m fl. bliver på behørig vis mindet når Sara Grabow synger de skønne gamle sange flankeret af guitar, kontrabas og kor.

Lyt med når pigerne spiller op med hjerteskærende, morsom og livlig tekst og musik, ganske enkelt nogle af historiens allerbedste kompositioner!