EneRum

EneRum er navnet på et meditativt solo-album, som jeg udgav i 2017.
Samtidig blev EneRum også et koncept, som skulle vise sig at blive en milepæl i min musikalske udvikling.

EneRum formidler et enkelt budskab: Du skal lytte til din indre stemme og derfra virke med det du har på hjerte.

Det kan være let at sige, sværere at udføre:) Derfor udviklede jeg en lytte-metode, som tager udgangspunkt i at lytte til akustikken/resonansen i det ydre rum, fordi det på magisk vis åbner til det indre rum.

Når vi lytter, åbner vi sanserne, og hvis vi gør det inderligt og mere og mere, bli’r det tilsidst muligt også at få kontakt til noget, der på en gang er dybt inde i dig selv og langt, langt større end du ved af.

“Jeg har igennem flere år været optaget af rumklang. Rummets Klang. Det har fået mig til at gå ind i kirker og katedraler for at lytte til smukke klange. Jeg undrer mig over, at lyden synes at have en særlig betydning i disse hellige rum. Jeg får altid lyst til at synge og at lade min stemme fylde rummet. Jeg besluttede mig for at indspille i Esrum Klosters abbed-sal, som har en særligt smuk klang…”

læs mere her:

EneRum presse