En politisk sang om barmhjertighed!

I lørdags havde jeg den uventede fornøjelse at synge duet med Jens Rohde til De Radikales Nytårskur!

I september spillede vi Sebastian hyldest koncerter med Danmarks Underholdningsorkester, og jeg var pænt nervøs over at skulle spille med så stort et orkester. Det blev en fantastisk oplevelse, og jeg var så ovenud taknemmelig over at få lov til at stå i al den vellyd, -de varme toner fra disse akustiske instrumenter, håndteret så professionelt. Det klassiske musiklandskab med en flok disciplinerede musikere og en indfølende dirigent talte direkte til mit hjerte. Det mindede mig om min højskoletid i Norge, hvor jeg sang i skolens kor. Kor-traditionen i Norge er langt større end i Danmark og her oplevede jeg en fremmed, men dyb fornemmelse af at indordne sig en fællestone -et fællesskab, der satte vibrationerne i gang uden at egoet kunne spille for meget ind.

well… Da leder af af Underholdningsorkestret Andreas Vetö lige før jul spurgte, om jeg ville synge nogle numre i forbindelse med en nytårskur, var jeg ikke sen til at takke ja!

Det viste sig imidlertid at være til De Radikales årlige nytårskur, og min ambivalens i forhold til at stemple kunsten ind under specifikke faner begyndte at brede sig.

Ved ankomst til arrangementet forstod jeg da også, at der var mere på spil end som så. Selveste Jens Rohde foreslog respektfuldt om han måtte synge første vers af min fars “Sangen om barmhjertighed”. Da jeg sang den i Falkonersalen med Underholdningsorkestret var Rohde blandt publikum, og som han sagde: ” vi sad tre voksne mænd og græd!”. Det var jo smigrende:)! Men det var nu argumentet om, at “Barmhjertighed” er et ord, der ikke har befundet sig i dansk politik længe, og at Jens nu overfor sit parti ønskede at slå et slag for sangen og for ordet, der gjorde det soleklart; Selvfølgelig skulle Jens synge 1. vers!!

Min far udtrykte senere i telefonen… “Det er jo ikke nogen politisk sang!” Men jo kære far, det blev det faktisk denne dag. På et nervøst, men dog vel sunget første vers viste Jens Rohde hvad kunsten kan… Hvor skrøbelig den tør være og hvor meget poltik kan lære af kunsten! Tak for det Jens!

Og tak for oplevelsen; At Hele Radikale top(ca 300 mennesker?) spontant rejste sig da jeg sang for til “I danmark er jeg født” -det var stort!

At Underholdningsorkestret selv har brug for barmhjertighed i en tid hvor den elektroniske musik (elektronik i det hele taget!) tager førertrøjen, er uden tvivl. Jeg har hørt musikere rynke på næsen af “Danmarks største røvballeorkester”, som må opfinde poppede koncepter for at trække pengene hjem, nu de ikke længere er under DR… tja…

Jeg tager hatten af for åbenheden overfor genrer. Det var fantastisk at høre min fars musik spillet af det orkester. Det satte simpelthen min krop i en varm og vedholdende harmonisk vibration at stå der iblandt violiner, celloer, fagotter osv. Og jeg  menneske vokset op uden kendskab til klassisk musik blev draget mod dette landskab.

Jeg håber inderligt, at orkestrets barmhjertighedstoner når ud til dem, som ønsker sig en mere dyb og afstemt musikoplevelse i et felt vi alle kunne lære meget af: når mange sjæle klinger sammen i et virkeligt nu!