I dag spillede jeg til begravelsen af et barn. Solen er så rød mor. Det var en smuk begravelse og samtidig meget, meget trist. Sætter tingene i perspektiv. Livet er lige her, indeni og foran mig. Gid jeg kunne vise det nok taknemmelighed for at ære dem, der drager herfra før os. Huske at leve mens jeg kan. Undre mig som barnet, der spørger mor ved sengetide. Sanse og mærke. Lytte.
Her “Solen er så rød mor” i vaskekælderen, (klangen er fin der) med alle de sitrende tanker og fornemmelser stadig i kroppen.